Kontakt os

Besøgsgård

I idylliske omgivelser ved Helsingør har vi skabt vores besøgsgård for børn i alle aldre. Vores gård er et 35 tdr. land stort plantageområde med skov, søer og dyr. Tidligere er gården drevet som traditionelt landbrug, men gennem de sidste 40 år med juletræs- og pyntegrønts produktion. I de gamle røde lader har vi lavet store bure med kaniner i alle størrelser og arter og i hønsehuset er der forskellige høns og nogle ænder. Vi har en stor svinesti, 8 geder og 2 ponyer. Hvis man lokker med lidt foder eller nogle gulerødder, bliver dyrene ekstra nysgerrige.

Kaninerne er søde og bløde og vækker altid vild jubel.   Silkehønsene er små høns med pels.

Børnene kan gå ind til hønsene i små hold.
De kan kigge efter æg og fodre dem. De vil gerne have græs og mælkebøtter og selvfølgelig korn, majs og forskellige grøntsager. Der er mulighed for at købe friske æg.
I vores løbegårde kan man sætte sig ind til kaninerne, tage dem op og lege med dem Vi har forskellige kaniner gående sammen i store løbegårde, så de rigtigt kan få lov at udfolde sig. De guffer mad i sig, leger og graver gange. Hunner og hanner går hver for sig. Der er store Franske Væddere, Dværgvædder, langhårede, løvehovede, og racen gadekryds kaniner.
Man kan få en ridetur på en af ponyerne, en traktortur rundt i vores skov, klatre på en gravko eller traktor, og så er her masser af plads, grønt græs og frisk luft.

Trækplaster for drengene.   Lotte og Lukas, to rolige ponyer.

Vi har ca 9 grise. Sorte vietnamesiske hængebugsvin, der bruger hele dagen på at endevende jorden i deres store svinesti. Deres tryne er et fantastisk redskab. De laver masser af larm og masken, når de fodres med svinefoder og alt spiseligt fra køkkenet. Dog ikke svinekød. De kan nok ikke vinde en skønhedskonkurrence, men de er nu ganske kloge. Børnene må gerne prøve at give dem foder, det bliver grisene meget glade for!

Altid nysgerrige. Både børn og grise.   Monster? Overhovedet ikke, bare meget krøllet.

Vi serverer saftevand, kaffe og the. Vi har borde og bænke udenfor, og i tilfælde af regnvejr en lade man kan sidde i.
Vi har plads til 70 – 100 personer, og prisen er 50,- pr person.

Der er parkeringsplads til biler og busser, og man kan også nemt bruge den offentlige transport


Til Forsiden  

 

Galleri